Hvad bygger Skolestyrken på?

Trivselsfremme, håndtering og forebyggelse af mobning udgør fundamentet for Skolestyrkens arbejde.

På tværs af Skolestyrkens metoder, tiltag og værktøjer beskæftiger vi os med fire pædagogiske nøgleområder:

Trygge fællesskaber

Trygge fællesskaber er en forudsætning for, at mennesker kan trives, udvikle sig og lære. I et trygt fællesskab tør man være den, man er, uden frygt for at blive latterliggjort eller udelukket. Selvom “fællesskab” umiddelbart lyder trygt og godt, er det ikke alle fællesskaber, som er det.

Man kan sagtens have et fællesskab om noget negativt, for eksempel at mobbe andre. Derfor er det én af skolens vigtigste opgaver at opbygge og vedligeholde trygge fællesskaber – både blandt eleverne og i relationen mellem eleverne og de voksne.

Ligeværd

Ligeværd betyder, at alle har en oplevelse af at være lige meget værd på trods af forskellige roller og funktioner. Det gælder både blandt medarbejdere og blandt eleverne. Det handler om, at alle skal have en værdig plads i fællesskabet – at alle skal føle sig respekterede og værdsat.

Som skole kan I styrke oplevelsen af ligeværd ved at modarbejde alle former for nedværdigende sprog og handlinger, fx mobning, vold og diskrimination.

Elevernes stemme

Elevernes stemme handler om, at eleverne har en viden og indsigt, som vi voksne ikke har. De er eksperter i deres eget liv, og den ekspertise kan vi få adgang til ved at inddrage eleverne i arbejdet med at fremme trivslen på skolen. Når vi lytter til elevernes perspektiver, kan det hjælpe os til at finde nye løsninger. Samtidig udvikler vi elevernes evner til at indgå i dialog og træffe beslutninger på egne og fællesskabets vegne.

Medindflydelse på undervisningen har desuden betydning for, at eleverne føler sig engagerede og taget alvorligt som en aktiv del af skolens læringsmiljø. På den måde har inddragelsen af eleverne både en social og en faglig effekt.

Mobning

Vi definerer mobning som systematiske, nedværdigende handlinger – fx latterliggørelse, vold, ubehagelige kommentarer og udelukkelse – der typisk opstår i fællesskaber, som mangler sammenhold eller har lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn bliver udstødt fra fællesskabet.

Mobning skyldes uhensigtsmæssige gruppedynamikker, hvor børn udvikler et fællesskab om at holde andre ude af fællesskabet. Det handler om onde mønstre – ikke onde børn. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.

Mobning, der foregår i de digitale medier, bunder i de samme mekanismer, som mobning i fx skolegården. Og den digitale mobning foregår oftest som udgangspunkt mellem børn, der kender hinanden fra skolen. Digital mobning skal derfor forebygges og håndteres på samme måde som anden mobning – og altid ud fra en grundig undersøgelse af, hvad der er på spil i den konkrete situation.

Vi arbejder med hele skolen

Et helskoleprogram arbejder med hele skolen frem for kun med enkelte elever eller enkelte klasser.

Internationale studier peger på, at de mest effektive antimobbeprogrammer – udover at række ud til det individuelle barn – også søger at ændre kulturen på skolen ved at arbejde på flere niveauer og sætte ind flere steder på én gang og ved at involvere alle skolens deltagere.

Skolestyrken er inspireret af den svenske organisation Friends’ helskoleprojekt samt det evidens-baserede The Friendly School Plus-projekt fra Australien.

Vi bygger på forskning

Skolestyrkens værktøjer og metoder bygger på flere forskellige faglige retninger og forskningsområder.

De vigtigste byggesten er beskrevet herunder:

Fællesskabsorienteret mobbeforskning

Skolestyrken er baseret på det fællesskabsorienterede mobbesyn, som er beskrevet af forskningsprojektet eXbus under DPU, Aarhus Universitet.

eXbus forstår mennesket ud fra en socialpsykologisk tilgang, hvor individer skaber deres identitet ved at udvikle sig i og sammen med deres omgivelser. eXbus’ forskning peger på, at mobning ikke er et spørgsmål om enkelte børn og deres personligheder, men et udtryk for sociale processer og komplekse gruppedynamikker i en destruktiv kultur. Den viser også, at mobning opstår i bestemte sociale sammenhænge, hvor mennesker er nødt til at være sammen. Fx på skoler, i andre institutioner og på sociale medier.

Elever orienterer sig i, hvad der skal til for at være ‘rigtig‘ i de forskellige fællesskaber, de indgår i. Det betyder, at en elev kan være ‘ude‘ i et fællesskab, men ‘inde‘ i et andet. Fordi mennesker og kontekster er forskellige, kan mobningen komme til udtryk på et utal af forskellige måder.

eXbus peger altså på mobning som et socialt fænomen, der skal undersøges, forstås og løses mellem de mennesker, der befinder sig i et fællesskab, der oplever mobning. Her spiller skoler og andre institutioner – men også forældre – en afgørende rolle i styrke elevers fællesskaber og derigennem at fremme trivsel og forebygge og håndtere mobning.

Systemisk og narrativ teori

Den systemiske og narrative tilgang handler om at få øje på de relationer og systemer, der er omkring den enkelte elev eller den enkelte situation. Det er i rammerne og relationerne, at vi finder de handlemuligheder, som skaber de forandringer, der er behov for.

Med den narrative tilgang undersøger vi de fortællinger, der er om eleven eller elevgruppen med et kritisk blik. Fortællingerne er afgørende for, hvilke forventninger der er til eleverne. Og de forventninger kan være meget vanskelige at bryde. Derfor handler den narrative tilgang også om at skabe nye fortællinger om elever, forældre, klasser og hele skoler.

Kritisk sundhedspædagogik

Vi har hentet begreber som elevinddragelse og handlekompetence fra den kritiske sundhedspædagogik. Vi ser eleverne som aktive aktører i skolens trivselsarbejde – og arbejder med at udvikle elevernes kompetencer til at handle og forandre forhold, der kan påvirke deres trivsel. Viden ikke er nok til at skabe handling.

Hvis vi skal forandre praksis, må vi nødvendigvis arbejde meget konkret og bevidst med at definere og afprøve mulige trivselsfremmende handlinger. Blandt andet derfor arbejder vi bl.a. med aktionslæringsmetoden.

Normkritisk pædagogik

Den normkritiske pædagogik handler om at synliggøre de normer, der omgiver os. Normer kan være påvirket af samfundet, som f.eks. normer om køn, seksualitet, etnicitet og religion. Det kan også være lokale normer for f.eks., hvordan man skal se ud eller være.

Når vi får øje på normerne, kan vi kritisk undersøge, hvordan de kan have begrænsende og undertrykkende konsekvenser. Normerne kan gøre os opmærksomme på, hvilke positioner der er udsatte i klassen eller på skolen.

Den normkritiske pædagogik giver os fremgangsmåder til at skabe inkluderende og mangfoldige fællesskaber, der fremmer ligebehandling og modvirker eksklusion, diskrimination og mobning.