Kontakt

Kontakt Skolestyrken, hvis du ønsker yderligere information om programmet.

Gå til Kontakt

Alliancen mod mobning
  • Mary Fonden
  • Børns Vilkår
  • Red Barnet

08. feb 2021

Debat: Fællesskab og trivsel bør stå øverst på alle skolers to-do efter genåbning

Selvom skolerne åbner, betyder det ikke, at alt er godt igen. Fællesskabet bør prioriteres højest, når skolerne åbner, skriver Alliancen mod mobning og Skoleforeningen i et fælles debatindlæg.

Af Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden, Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet samt Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

I dag åbner skolerne igen for de mindste klassetrin. Genåbningen er ventet med længsel og kommer som en redningsplanke for de mange børn, der har savnet deres kammerater, hverdagen og især for dem, der har mistrivedes derhjemme under den lange nedlukning.

Men selvom skolerne åbner, betyder det desværre ikke, at alt så er godt igen. Her tænker vi ikke på dansk eller matematik eller det ”læringstab”, som nogle har diskuteret under nedlukningen. Vi tænker på fællesskabet. Det bør prioriteres højest, når skolerne åbner.

Genåbningen kan være sårbar

Trygge fællesskaber – både eleverne imellem og mellem eleverne og lærerne og de øvrige voksne på skolen – er nemlig den helt centrale faktor, når facit skal være trivsel og læring. Trygheden i fællesskabet – følelsen af at høre til, at være accepteret og ikke bare ’til stede’ i en klasse – er forudsætningen for trivsel, og trivslen er som bekendt en grundlæggende forudsætning for at lære.

Selvom de fleste børn glæder sig til at ses igen, så kan både genåbningen og overgangen tilbage til skolelivet, som vi kender det, være sårbar for mange.

Mange af de elever, der allerede var på kanten af fællesskabet før nedlukningen, føler, de er røget endnu længere ud i periferien under hjemsendelsen. Og nogle af de børn, som før nedlukningen havde det fint socialt, oplever, at de er faldet ud af de cirkler, de før var en del af. Det kræver tid og fokus at samle op på.

Mange vil vende usikre tilbage

Jeg ved jo slet ikke, om de kan lide mig, når vi kun ses på skærmen.”

Udmeldingen kommer fra en pige i 0. klasse, men den rammer ret præcist ind i den usikkerhed, mange elever – uanset klassetrin – har tumlet med i de seneste syv uger: Hvad er min plads i fællesskabet? Er jeg inde eller ude, når vi kommer tilbage? Hvem går jeg til, hvis jeg har et problem? Har min bedste ven måske fundet en ny bedste ven?

Det fællesskab, der forhandles og styrkes hver eneste dag, når man møder hinanden i klassen, er for mange blevet fjernt, svært at afkode og dermed utrygt.

Samtidig kommer børnene retur til skolen med forskellige udgangspunkter. Nogle har haft det fint, fordi de har fundet ud af at mødes i små fællesskabs-bobler eller har haft adgang til masser af god digital kontakt med vennerne. Og nogle har haft undervisning, der – til trods for at den var digital – har haft fokus på fællesskabet i klassen. Men det gælder ikke alle. Mange vil vende retur med en knude i maven af ensomhed og usikkerhed, og her er særligt de børn, der helt har mistet kontakten til klassekammerater under nedlukningen, sårbare.

Så alt er ikke som før, når eleverne træder over dørtærsklen på mandag. Skolens og de enkelte klassers fællesskab vil være forandrede, og det er det første, som skolerne bør have fokus på.

Socialt vakuum

Det, børnene kommer tilbage til, er det, som man kan kalde for et ”socialt vakuum”. Det opstår i perioder, hvor der sker noget nyt. Det kan være ved lærerskift, når der kommer nye elever i klassen eller – som nu – efter en lang nedlukning. I et socialt vakuum er normer og rutiner endnu ikke etableret, eller de er stadig til forhandling. Fællesskaber og relationer skal etableres eller genetableres, og hverdagen skal fyldes ud af nye rutiner, relationer og overgange. Med andre ord: Tiden efter genåbningen vil være præget af utryghed for mange elever.

Vi ved, at et utrygt rum kan lægge kimen til eksklusioner, fastlåste hierarkier og mobning. Derfor er det vigtigt, at skolerne og lærere og pædagoger omkring de enkelte klasser tager ansvaret for at etablere – eller genetablere – et trygt fællesskab. Og ligesom med alt trivsels- og antimobbearbejde kræver det tid og en fælles indsats på hele skolen.

Læring er en af skolens kerneopgaver – og børn skal selvfølgelig lære, når de går i skole. Men ingen er åben for læring, hvis de føler sig utrygge. En god start er vigtig for en god afslutning – fra at være hjemme til at gå i skole igen – ligesom alt det, der er midt imellem, bliver hjulpet godt på vej.

Det kan derfor betale sig at sætte ind netop her – og netop nu, så vores børn hurtigst muligt kan få en hverdag præget af tryghed, motivation, læringslyst og livsglæde.

Debatindlægget blev bragt I Altinget Uddannelse og Altinget Børn den 8. februar 2021

Om afsenderne

Mary Fonden, Børns Vilkår og Red Barnet har siden 2016 stået sammen i Alliancen mod mobning.

Alliancens står bag Skolestyrken, som er et nyt helhedsorienteret antimobbe- og trivselsprogram.

Claus Hjortdal er formand for Skolelederforeningen.

Få nyheder fra Skolestyrken

Vi er i gang med at implementere Skolestyrken landet over. Vi glæder os til at fortælle om resultaterne og til at inspirere jer til at være med.

Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og bliv klogere på Skolestyrken.

Du kan altid afmelde dig igen.