
Videre forankring
Til jer der gerne vil holde jeres arbejde med Skolestyrken ved lige
Hold Skolestyrken ved lige
Hvis I kunne tænke jer opfølgning eller supplerende tiltag til den videre forankring af Skolestyrken, tilbyder vi flere indsatser, der kan understøtte jeres arbejde med at fremme trivsel og forebygge og håndtere mobning.
Hvis der fx er mange nye ansatte, der ikke kender Skolestyrken til bunds, hvis I gerne vil knytte skolebestyrelsen tættere på det trivselsfremmende arbejde eller hvis I vil uddanne nye ressourcepersoner til at benytte Skolestyrkens værktøjer, kan det være, at et af følgende tilbud er noget for jer.
Videre forankring som tilkøb
Forankringsindsatserne er henvendt til både til skoler, der pt. er en del af Skolestyrken og skoler, der tidligere har været det.
-
Oplæg om Skolestyrken for nye ansatte
Gør nye ansatte fortrolige med Skolestyrkens fundament og værktøjer. Herunder en præsentation af trivselsindsatsen Skolestyrken samt viden om, hvordan I med Skolestyrkens værktøjer arbejder med trivselsfremme og mobning i indsatsen.
Introduktionen varer 3 timer og koster 6.300 kr. ekskl. moms.
-
Oplæg for skolebestyrelser
Skab fælles ejerskab for Skolestyrken med en præsentation af arbejdet med trivselsfremme og håndtering af mobning i indsatsen, samt en drøftelse af, hvilken rolle skolebestyrelserne kan have.
Oplægget varer 2 timer og koster 4.800 kr. ekskl. moms – kan eventuelt afholdes på tværs af skoler i en kommune.
-
Fælles fokusworkshop for skolens pædagogiske personale
Vælg et nyt fokusområde og understøt skolens arbejde med en fælles tilgang til trivselsfremme og forebyggelse af mobning.
Workshoppen inkluderer desuden igangsættelse af arbejdet med det valgte fokusområde ud fra trivselsfremmeværktøjet.
Workshoppen varer 2 timer og koster 5.400 kr. ekskl. moms.
-
Sparringsmøde for udvalgte ressourcepersoner om Værktøj til håndtering af mobning
Vores konsulent faciliterer vidensdeling og faglig sparring om brugen af “Værktøj til håndtering af mobning”. Hvilke erfaringer har I gjort jer? Og hvad vil I gerne gøre mere af?
Sparringsmødet varer 2 timer og koster 5.400 kr. ekskl. moms – kan eventuelt afholdes på tværs af skoler i en kommune,
-
Uddannelse af ressourcepersoner
Uddan jeres nye ressourcepersoner i Skolestyrkens værktøjer. Indholdet omfatter en præsentation af Skolestyrkens tilgang til håndtering af mobning og det tilhørende værktøj samt fælles refleksion over Skolestyrkens implementering fremadrettet og rollen som ressourceperson.
Varer 6 timer og koster 8.900 kr. ekskl. moms – kan eventuelt afholdes på tværs af skoler i en kommune.
-
Opfølgnings-/sparringsmøde for skolens koordinationsgruppe
Understøt koordinering og sparring vedrørende videre forankring af Skolestyrken efter endt forløb.
Mødet varer 1 time og koster 4.200 kr. ekskl. moms.
-
Fælles workshop for fritidsinstitutioner
Understøt fritidsinstitutionens arbejde med trivselsfremmeværktøjet og en fælles tilgang til trivselsfremme og forebyggelse af mobning. Indholdet omfatter en præsentation af et nyt fokusområde samt igangsættelse af arbejdet med fokusområdet ud fra trivselsfremmeværktøjet.
Workshoppen varer 3 timer og koster 6.900 kr. ekskl. moms.
Interesseret?
Er du interesseret i et eller flere forankrende tiltag, så skriv til os via formularen nedenfor. Så vender vi retur i løbet af 3-5 hverdage.
Hvis du foretrækker at tale med os, kan du ringe tirsdag og onsdag mellem 9 og 14.
Ring til os på telefon: 70 60 58 08.
Skolestyrken er udviklet af Alliancen mod mobning, der består af
Mary Fonden, Børns Vilkår og Red Barnet. Organisationerne kan kontaktes via deres respektive hjemmesider.
Vil du tale med os?
Ring og få en snak med os.
Vi kan træffes tirsdag og onsdag fra 9 til 14 på telefon 70 60 58 08.