Håndværk og design

Viden og forløb, der støtter dig i at skabe fællesskab i din håndværk og design-undervisning.

Trygge fællesskaber i håndværk og design

Når du arbejder med fællesskabende didaktikker, bidrager du til at opbygge et trygt klasserum. Samtidig skaber du de bedste rammer for din faglige undervisning i dit fag. Du forener altså din fag-faglighed med trivselsindsatsen i klassen.

Her på siden kan du læse om de fire pejlemærker, du skal bruge, når du vil skabe trygge fællesskaber i din håndværk og design-undervisning. Du får også anbefalinger til, hvad du skal være særligt opmærksom på.

Nederst finder du to eksempler på håndværk og design-forløb. Du kan bruge forløbene direkte eller lade dig inspirere af dem, når du tilrettelægger andre undervisningsforløb.

Fire vigtige pejlemærker

For at opbygge et trygt fællesskab i undervisningen kan du tilrettelægge din undervisning ved hjælp af følgende fire pejlemærker:

  • Undervisningen skaber et fælles ”vi” for klassen

    Inden du begynder et nyt undervisningsforløb, skal du overveje, hvordan du kan skabe et fælles ”vi” for klassen gennem din undervisning. Det kan du fx gøre ved at sætte et mål sammen med eleverne, som I fælles arbejder hen imod eller ved at tilrettelægge aktiviteter, som giver klassen ejerskab og følelsen af at være sammen om noget. Du kan også få klassen til at udarbejde et fælles produkt som en del af et forløb.

    Inden for dette pejlemærke kan du overveje:

    1. Hvad skal være det fællesskabende mål eller aktivitet?
    2. Hvilket produkt kan klassen evt. producere?
    3. Er der mulighed for, at klassen laver fremlæggelser eller fernisering af deres produkt?
    4. Hvordan kan man i forhold til eleverne understrege et fælles ”vi” som en lige så vigtig del af læreprocessen som det faglige indhold?
  • Alle elever oplever at kunne bidrage og lykkes

    Når du tilrettelægger et undervisningsforløb, skal du vurdere, hvilke elever der potentielt får svært ved at få succes med forløbet. Det kan både være i forhold til faglige kompetencer, men også med en overvejelse om, hvem der i øjeblikket har en udsat position i fællesskabet. Er der konflikter i klassen, som gør det fordelagtigt at sammensætte grupper på en bestemt måde for at skabe størst muligt tryghed i arbejdet?

    Sørg for at planlægge aktiviteter, der appellerer til forskellige kompetencer, i din undervisning. Når eleverne oplever at kunne bidrage positivt til undervisningen eller lykkes med at løse en opgave, gavner det både fællesskabet og læringen.

    Inden for dette pejlemærke kan du overveje:

    1. Hvilke elever kan få svært ved at bidrage til og få succes i undervisningen?
    2. Hvilke arbejdsmetoder og -former tilgodeser elevernes forskellige kompetencer og sociale tilhørsforhold?
    3. Har alle elever aktive og værdige deltagelsesmuligheder undervejs i forløbet? Hvis ikke, hvordan kan du skabe det for de elever, der står udenfor?
    4. Er der tale om reel værdig deltagelse og ikke blot tolereret deltagelse?
  • Undervisningen er relevant, aktuel og meningsfuld for eleverne

    Når du forbereder et nyt undervisningsforløb, skal du undersøge, hvordan du kan gøre forløbet meningsfuldt for eleverne. Når undervisningen giver mening, vil eleverne være mere aktivt deltagende. Det skaber bedre læring og stærkere klassefællesskab.

    Der er flere måder at gøre undervisningen meningsfuld på. Du kan gøre det tydeligt, hvorfor det er relevant for klassen at blive undervist i netop dette emne. En anden måde er ved at skabe paralleller til aktuelle hændelser eller hverdagssituationer. Er der noget særligt aktuelt oppe i medierne, lokalsamfundet, fritidslivet osv., som du kan binde undervisningen op på? En tredje mulighed er at undervise med en metode, som klassen tidligere har haft succes med.

    Inden for dette pejlemærke kan du overveje:

    1. Hvordan vil du forklare klassen, hvorfor emnet er relevant for dem?
    2. . Hvordan du vil gøre undervisningen aktuel og dermed relaterbar?
    3. Hvilke arbejdsformer bliver eleverne generelt motiverede af?
    4. Er alle elever blevet hørt i processen, eller er det de elever ”der råber højest”, der får en stemme? Hvis sidstnævnte, hvad kan du gøre for, at alle elever har en stemme?
  • Undervisningen præsenterer et mangfoldigt billede af samfundet

    Når du planlægger din undervisning, skal du sørge for at afspejle den mangfoldighed, der er i klassen og i samfundet. Tænk over, hvordan køn, etnicitet, funktionsnedsættelser, seksualitet, interesser, religion, familietyper m.m. bliver præsenteret repræsentativt i din undervisning. Er der noget for alle børn at spejle sig i?

    Det er selvfølgelig ikke muligt, at alle elever kan genkende sig selv i al undervisning. Men vær opmærksom på, at du vælger emner, materialer og forløb i løbet af et skoleår, som giver et forskelligartet billede af, hvordan man kan være. Du kan derudover være opmærksom på at bruge eksempler i din undervisning, som bryder med normer, såsom at drenge spiller fodbold, eller at børn har to forældre.

    Hvis din klasse er meget homogen, er det stadig vigtigt at overveje, hvilke normer der er i samfundet, og hvordan de bliver brudt. Når du bliver bevidst om normer og brud på normer, kan du bedre skabe et læringsmiljø, som er inkluderende.

    Inden for dette pejlemærke kan du overveje:

    1. Hvilke normer og brud på normer er der i klassen og i samfundet?
    2. Hvordan du kan gøre dit sprogbrug inkluderende ved fx at undgå ord som ”pigefnidder” og ”drengestreger”.
    3. Hvordan du udvælger undervisningsmaterialer og tilrettelægger undervisning, der repræsenterer en mangfoldighed igennem illustrationer, billeder, film, fortællinger, opgavebeskrivelser mm.
    4. Hvordan du kan udfordre de dominerende normer i klassen?

Opmærksomhedspunkter

Undervisningen foregår i et faglokale, hvor der ofte ikke er samme faste rutiner, som der kan være i klasselokalet. Det kan skabe utryghed, hvis eleverne fx ikke ved, hvor de skal sidde, eller hvilke retningslinjer der er i lokalet. Eleverne har samtidigt kun faget i få timer ugentligt, hvilket gør det vanskeligt at opbygge faste rutiner.

Arbejdsformen er kreativ og skabende. Det kræver ofte, at eleverne bevæger sig rundt i lokalet efter materialer m.m.

Der kan også være forforståelser om, at elementer af faget er forbeholdt bestemte køn. Fx at syning er for piger og træarbejde er for drenge.

Anbefalinger

  • Etablér faste pladser for en periode ad gangen.
  • Skab genkendelighed ved at starte og slutte undervisningen på en fast måde. Giv fx instruktioner på en bestemt måde.
  • Sørg for, at eleverne kender processen og arbejdsgangen. Hvad skal de, i hvilken rækkefølge og hvad er tilladt?
  • Skab fælles kreative produkter i klassen, som bidrager til fællesskabsfølelsen. Inddrag gerne andre fag, og lav projekter på tværs af fagene.
  • Skab en tydelig modpol til kønsbestemte normer i undervisningen ved at give eleverne lige adgang til alle aktiviteter.

Fællesskaber i undervisningen

Når du og dit team arbejder med at skabe trygge fællesskaber i undervisningen, er der nogle væsentlige forudsætninger, der skal være til stede for, at det arbejde kan lykkes.

Læs mere

Hent eksempler på forløb til undervisningen i håndværk og design

Her kan du downloade to eksempler på håndværk og design-forløb, som er tilrettelagt ved hjælp af fællesskabende didaktikker. Du kan bruge forløbene direkte i din klasse, eller lade dig inspirere af dem, når du tilrettelægger andre undervisningsforløb.