Webinar:

Sådan styrker du trivslen gennem din undervisning

Gratis webinar om, hvordan du arbejder målrettet med trivsel i undervisningen.

Trivsel, tryghed og fællesskab er centrale forudsætninger for et godt læringsmiljø – og et godt læringsmiljø er vigtigt for trivsel.

Heldigvis behøver elevernes trivsel og god, faglig undervisning ikke at være hinandens modsætninger. Hvordan du kombinerer de to og tænker trivsel og fællesskab ind i din undervisning, kan du blive meget klogere på og få masser af inspiration til i Skolestyrkens første webinar.

Indhold

På webinaret vil du blive klogere på:

  • Begrebet fællesskabende didaktikker, der er udviklet af mobbeforsker Helle Rabøl Hansen.
    Fællesskabende didaktikker handler om at skabe motiverende undervisning, der giver tryghed og mulighed for værdig deltagelse for alle elever.
  • Hvordan du konkret kan tilrettelægge din undervisning, så den sikrer, at alle elever har trygge relationer og kan deltage i undervisningen uden frygt for at blive nedgjort, udelukket eller ignoreret.
    Bl.a. med hjælp fra Skolestyrkens materialer Trygge fællesskaber i undervisningen.

Med dig får du også fire pejlemærker, som du kan bruge, når du forbereder din undervisning.

Du vil også få indblik i erfaringer fra skoler, der allerede arbejder med at skabe trygge fællesskaber i deres undervisning.

Tilmeld dig i dag, og skab trivsel og trygge fællesskaber i din undervisning. Webinaret er GRATIS.

Hvem kan deltage?

Webinaret er for skoleledere og pædagogisk personale på skoler.

Tid og sted

Webinaret afholdes onsdag 19. maj fra 15.30 – 16.15.

Værter

På webinaret vil du møde Skolestyrkens uddannelseskonsulenter Naja Kinch Sohn og Sanne Lind, der bl.a. har udviklet et værktøj til at skabe trygge fællesskaber i undervisningen.

Tilmelding

Tilmeldingen er lukket. Tilmeldte modtager en mail med link til webinaret i løbet af tirsdag den 18. maj.

Vil du tale med os?

Ring og få en snak med Skolestyrkens salgs- og marketingskoordinator Brian Harløe.

Brian træffes tirsdag og torsdag fra 9 til 14 på telefon 24 96 10 60.

Om Skolestyrken

Skolestyrken er et nyt og helhedsorienteret skoletrivselsprogram, som inkluderer hele skolen – fra pedel til skoleleder – fra indskoling til udskoling.

Formålet er at skabe trivsel og arbejde med at forebygge og håndtere mobning.

Skolestyrken er skabt i samarbejde mellem Mary Fonden, Børns Vilkår og Red Barnet.

Læs mere om programmet.