Ny forskning: Sådan ser mobning ud blandt danske 5. klasseelever

Et forskningsprojekt fra DPU viser, at mobning udspiller sig på både klassiske og genkendelige måder, men også mere skjulte og indirekte. Det stiller store krav til voksne, der er omkring børnene.

Det nye forskningsprojekt Mobning, marginalisering og konflikter mellem børn, som Mary Fonden har initiativ til, peger på, at børn generelt ved, at mobning i klassisk forstand som at kalde hinanden øgenavne og bevidst holde hinanden udenfor er uacceptabelt. Men gennem observationer af og interviews med 102 5. klasseelever finder forskerne, at eksklusion og marginalisering finder sted i børnefællesskaber. Det sker dog gennem handlinger, der kan være svære for både børn og voksne at genkende som mobning. Det kan for eksempel være skjulte udelukkelser, gentagne drillerier, positioneringer i fællesskabet eller situationer, hvor et barns reaktion på utryghed kommer til at overskygge den mobning, der ligger bag.

Forskningsprojektet er gennemført af Frederikke Skaaning Knage, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, og Dorte Marie Søndergaard, DPU, Aarhus Universitet. Og som noget nyt forholder forskningsprojektet sig også til, om og hvordan mobning kan bevæge sig på tværs af børns arenaer, for eksempel fra klasseværelset og frikvarteret til fritidsaktiviteter og digitale fællesskaber. Her er det tydeligt, at oplevelser uden for skolen også kan få betydning for relationerne i skolen og omvendt.

Forskningsprojektet understreger behovet for et vedvarende og systematisk arbejde med børnefællesskaber. Når mobning bliver mere indirekte og kompleks, kræver det opmærksomme voksne med opdateret viden om børns sociale dynamikker. Det handler ikke kun om at reagere på tydelige konflikter, men også om at være nysgerrig og undersøge de mønstre, kulturer og fællesskaber, som børnene indgår i, og hvad der kan ligge bag et barns reaktioner.