Kronik: Trivsel for vores børn er en kerneopgave i skolen – og den skal tages alvorligt nu

Af Helle Østergaard, direktør Mary Fonden, Rasmus Kjeldahl, direktør Børns Vilkår og Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær Red Barnet

Kigger man ind i en gennemsnitlig 4.-9. klasse i Danmark, vil der på hver tiende stol sidde et barn, der oplever at blive mobbet. Et barn, der måske går i skole hver dag med ondt i maven, og som nogle dage går hjem igen med endnu en oplevelse af at blive udelukket eller ligefrem udstødt af fællesskabet.

At være og føle sig som en del af et fællesskab, er noget af det vigtigste for os mennesker. Og derfor er det at føle sig udstødt af de fællesskaber, man er en del af, også noget af det hårdeste et barn kan opleve. For mange børn kan mobningen få alvorlige følgevirkninger og konsekvenser. Vi ved, at børn, som bliver mobbet, oftere lider af angst og depression end deres jævnaldrende, der ikke er blevet mobbet. Børn, der bliver mobbet, har gennemsnitligt mere fravær og klarer sig dårligere i skolen. Og de har en større risiko for at få et svagere netværk og mindre tryghed i livet på den lange bane.

Den seneste nationale trivselsmåling viser, at der for første gang i flere år ses en stigning i antallet af børn, der oplever at blive mobbet. Det kan og skal vi simpelthen gøre bedre. Noget af det vigtigste, vi kan give vores børn med i livet, er en skolegang, hvor de trives, og hvor der ikke er plads til mobning. Hvor vi bygger deres tro på sig selv og tillid til andre op – i stedet for at risikere at give dem en skolegang i mistrivsel og sende dem videre ud i livet med en potentiel dårligere selvfølelse og mistillid til andre.

Coronakrisen har blandt meget andet synliggjort, hvor meget fællesskabet betyder for os alle sammen. Og et af de vigtigste fællesskaber vores børn har, er det fællesskab, de har i skolen. Uanset hvilken familie, man har og hvilke vilkår, man ellers har i livet, er skolen det sted, hvor man kan komme, som den man er, og blive en del af et værdifuldt fællesskab. Derfor er det også så afgørende, at det fællesskab fungerer på en god og sund måde, hvor der er plads til, at alle børn kan trives.

Alt for mange børn trives ikke

Der er igennem mange år blevet gjort meget for at bekæmpe mobning og skabe større trivsel for alle børn. Men trods den forbedrede indsats, er der stadig alt for mange børn, der går igennem en skolegang, hvor de oplever mobning, og hvor de simpelthen ikke trives godt nok.

Den gode nyhed er, at det vilkår rent faktisk er muligt at ændre for mange flere børn. Den måske lidt ærgerlige nyhed er, at det ikke er noget, der kan løses med et hurtigt quickfix. Trivselsarbejdet kan fx ikke klares med en trivselsdag. Det er en kerneopgave for skolen og skal tænkes ind som et bærende element i alt, hvad man gør. Vi skal simpelthen have trivsels- og antimobbearbejde helt ind i den daglige undervisning, sådan at man skaber motiverende undervisning, der giver tryghed og som sikrer, at alle elever har trygge relationer og kan deltage i undervisningen uden frygt for at blive nedgjort, udelukket eller ignoreret. Vi ved nemlig i dag, at mobning ikke er noget, der handler om det enkelte barn. Mobning bunder dybest set i vores almenmenneskelige frygt for at komme til at stå alene. Som en forsvarsmekanisme kan vi danne fællesskaber, hvor vi er sammen om at holde nogen udenfor. Fra forskningen ved vi, at mobning opstår i utrygge fællesskaber, hvor alle vogter på alle. Mennesker har brug for at høre til, og når fællesskabet er utrygt, stiger eksklusionsangsten. Altså frygten for at blive sat uden for fællesskabet. En måde at lindre angsten på, er ved er ved at gå sammen om at holde andre udenfor.

Mobning topper i 4. til 6. klasse, men foregår også hos de yngre og ældre elever. Her bliver det måske bare kaldt noget andet. Som hovedregel skal lærere og pædagoger være opmærksomme på, om der er elever, der ikke er en del af fællesskabet snarere end på, hvad eleverne selv opfatter som mobning. Mobning kan nemlig komme til udtryk på mange forskellige måder, og tit overlapper de hinanden. Et eksempel hvor mobningen bliver let at få øje på er den fysiske vold, men trusler om vold kan også være mobning. Det samme kan psykisk vold, hvor en elev bliver “kørt på” med små kommentarer, så barnet aldrig får fred. Udelukkelse og ignorering er også eksempler på mobning. Det kan være, når en elev ikke bliver talt til, og der ikke er nogen, der lytter eller reagerer, når han eller hun siger noget. Det kan også være en elev, som ikke bliver inviteret med i legen, i gruppearbejdet, til festen eller i klassens gruppechat. Der er meget mobning, der måske ikke bliver genkendt som mobning. Det kan fx være nedværdigende handlinger, grov humor eller billeddeling, som kan føre til at nogen føler sig nedværdiget og ekskluderet.

Det bedste værn mod mobning er en kultur, hvor trygge fællesskaber er i højsædet

Det bedste værn imod al slags mobning og midlet til at skabe trivsel for vores børn, er at arbejde målrettet og helhedsorienteret med at skabe en kultur, hvor trivsel og sunde, trygge fællesskaber er i højsædet. Og hvor alle voksne er klædt på til at gribe ind, hvis de opdager mobning.

Trygge fællesskaber er en forudsætning for, at mennesker kan trives, udvikle sig og lære. I et trygt fællesskab tør man være den, man er, uden frygt for at blive latterliggjort eller udelukket. Fællesskaber er i sig selv ikke altid positive og trygge. Man kan fx sagtens have et fællesskab om noget negativt, for eksempel at mobbe andre. Derfor er det én af skolens vigtigste opgaver at opbygge og vedligeholde trygge fællesskaber – både blandt eleverne og i relationen mellem eleverne og de voksne.

Samtidig er det helt afgørende, at man systematisk arbejder med at sikre, at alle har en oplevelse af at være lige meget værd på trods af forskellige roller og funktioner. Det gælder både blandt medarbejdere og blandt eleverne. Det handler om, at alle skal have en værdig plads i fællesskabet – at alle skal føle sig respekterede og værdsat. Som skole kan man styrke oplevelsen af ligeværd ved at modarbejde alle former for nedværdigende sprog og handlinger, fx mobning, vold og diskrimination.

Elevernes stemme er også et helt centralt parameter for at sikre et mobbefrit miljø på den enkelte skole, fordi eleverne har en viden og indsigt, som vi voksne ikke har. De er eksperter i deres eget liv, og den ekspertise kan man få adgang til ved at inddrage eleverne i arbejdet med at fremme trivslen på skolen. Når man lytter til elevernes perspektiver, kan det hjælpe til at finde nye løsninger. Det kan fx være, at mange elever i en klasse giver udtryk for, at det er utrygt at fremlægge foran alle klassekammeraterne. Hvis man spørger dem om, hvordan de ellers tænker, at det kunne foregå, kan det være, at nogle elever kommer med en ny løsning til fremlæggelsesform, som man ikke selv havde tænkt. Samtidig udvikler man elevernes evner til at indgå i dialog og træffe beslutninger på egne og fællesskabets vegne. Medindflydelse på undervisningen har desuden betydning for, at eleverne føler sig engagerede og taget alvorligt som en aktiv del af skolens læringsmiljø. Når eleverne er engagerede i undervisningen, opstår der et fællesskab med skolen som omdrejningspunkt, som kan skabe modpol til fællesskaberne uden for undervisningen. På den måde har inddragelsen af eleverne både en social og en faglig effekt.

Lærere og pædagoger mangler viden og redskaber

Vores oplevelse er, at det ikke er de gode intentioner og viljen, der mangler. Alle der arbejder med børn i de danske skoler, ønsker det bedste for børnene. Men mange ved ikke, hvordan man konkret griber arbejdet med at bekæmpe mobning og skabe trivsel an. Hvordan skaber man et fællesskab, som alle kan trives i? Hvordan forebygger man mobning? Hvordan får man øje på mobning, og hvad gør man konkret, når man opdager, at et barn bliver mobbet?

Vi ved, fra en helt ny undersøgelse af mobbeforsker Helle Rabøl, at mange pædagoger og lærere meget gerne vil være med til at bekæmpe mobning og skabe bedre trivsel. Og at de fleste godt ved, at det er de positive fællesskaber, der skal arbejdes med.

Men der hvor skoen trykker er, at mange simpelthen ikke ved, hvilke konkrete redskaber de skal ty til.

Der findes mange forskellige værktøjer derude til at arbejde med mobning, og vi tre organisationer har også på hver vores måde og i fællesskab været en del af arbejdet med at bekæmpe mobning i mange år. Men vi har også hver især mange gange hørt fra skolerne, at det kan være svært at vælge og navigere i de mange forskellige tilbud og værktøjer, der findes. Og vi kan også se, at på trods af de mange tilbud, er vi som samfund ikke lykkes godt nok med at skabe den nødvendige trivsel for vores børn og bekæmpe mobning endnu bedre.

Derfor besluttede vi os for nogle år siden at gå sammen i Alliancen mod mobning og bruge vores fælles erfaringer til at udvikle et helhedsorienteret trivsels- og antimobbeprogram til de danske skoler. Et program, der kan tages i brug, hvis man som skole for alvor ønsker at tage børnenes sociale trivsel alvorligt og inddrage hele skolen i arbejdet. Vi har forsøgt at samle den nyeste viden på området, best practice fra udlandet, vores egne erfaringer fra mange års arbejde i feltet i et nyt tilbud, der fremmer trivsel, forebygger mobning, og griber ind og afhjælper, når mistrivsel og mobning er opstået.

Succesfulde indsatser involverer hele skolen

Nyere forskning – og erfaringer fra Sverige og Australien – har vist, at de mest succesfulde indsatser mod mobning netop inkluderer HELE skolen og ikke bare enkelte elever eller klasser. I løbet af en skoledag er en elev i kontakt med mange andre elever og voksne i forskellige sammenhænge og situationer på kryds og tværs af klasser, årgange, fritidsinstitutionen og skolen i det hele taget. Trivsel i skolen er derfor ikke kun bundet til det klasseværelse, eleverne sidder i, men til hele deres hverdag på skolen. Hvis vi skal fremme trivsel og forebygge og håndtere mobning, skal vi sætte ind flere steder på én gang – og ved også at arbejde systematisk på flere niveauer samtidig. Dermed kan man sikre et fælles fodslag og styre mod fælles mål.

Vi ved godt, at vi ikke kan eliminere mobning fuldstændig. Det er alligevel for naivt at tro. Men vi drømmer om, at vi kan nå derhen, hvor alle danske skoler har redskaberne til at forebygge mobning, og hvor alle voksne omkring børnene ved, hvordan de skal håndtere mobning, når den opstår.

Corona-krisen har budt på store omvæltninger for vores børn. Først isolation i hjemmet og senere tilbage til en helt anderledes skole end den, de kender. Om lidt skal der begyndes på en frisk med en ny skolestart. Men i stedet for blot at komme tilbage til det, vi plejer, opfordrer vi til, at vi begynder på en ny og bedre start, hvor vi sætter vores børns trivsel i højsædet og tager hånd om mobning som aldrig før.

Alle børn har brug for en hverdag i skolen, hvor de føler sig trygge og trives – det er en forudsætning for, at de kan udvikle sig og lære det, de skal, og for at de får et godt og stærkt fundament med sig videre i livet, både fagligt, socialt og menneskeligt.

Der er bred enighed i Danmark om, at vi ønsker at skabe de bedst mulige rammer for vores børn. Danmark skal være det bedste land at vokse op i. Hvis det skal lykkes, er det helt afgørende, at vi bliver endnu bedre til at skabe høj trivsel og bekæmpe mobning i skolen.

Kronikken blev bragt i Politiken i den 10. august 2020.

Vi drømmer om, at vi kan nå derhen, hvor alle danske skoler har redskaberne til at forebygge mobning, og hvor alle voksne omkring børnene ved, hvordan de skal håndtere mobning, når den opstår.