Evaluering af Skolestyrken: Programmet er relevant og af høj kvalitet

Ny evaluering viser, at skoler, der arbejder med skoletrivselsprogrammet Skolestyrken, oplever at programmet er både relevant og har en høj kvalitet. Mary Fonden, Børns Vilkår og Red Barnet, der står bag Skolestyrken, er glade for den positive modtagelse og håber, at endnu flere skoler vil bruge programmet. 

I 2020 lancerede Alliancen mod mobning – der består af organisationerne Mary Fonden, Børns Vilkår og Red Barnet – helskoleprogrammet Skolestyrken, der har til formål at skabe trivsel og bekæmpe mobning. Siden er programmet blevet udbredt på mere end 30 skoler.

Skolestyrken er nu blevet evalueret af de skoler, der har arbejdet med programmet. Og tilfredsheden – især blandt skolelederne – er stor. Næsten samtlige af de adspurgte skoleledere vil anbefale Skolestyrken til andre skoler. Skolerne er både tilfredse med programmets indhold og mulighederne for at implementere det på skolen. Særligt skolelederne giver udtryk for, at der er tale om en særdeles relevant indsats, og de vurderer, at programmets samlede kvalitet er høj. Skolelederne har også stor ros til Skolestyrkens konsulenter, som møder skolens personale i øjenhøjde, med fleksibilitet og stor professionalisme.

”Vi stiftede Alliancen mod mobning, fordi vi ønskede at skabe fælles front i arbejdet med at bekæmpe mobning og skabe bedre trivsel blandt børn i Danmark. Vi kunne se, at der var et behov for at skabe et fagligt solidt og helhedsorienteret program til skolerne – som samtidig passer ind i den enkelte skoles virkelighed. Vi har de seneste år lagt alle gode kræfter i at udvikle Skolestyrken, og vi er derfor også meget glade for, at programmet bliver taget så godt imod derude. Vi håber, at flere skoler vil tage Skolestyrken til sig, så endnu flere skoler bliver klædt på til at skabe trivsel og bekæmpe mobning”, siger Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden, på vegne af Alliancen mod mobning.  

Det er ikke kun skolelederne, der har haft positive erfaringer med Skolestyrken. Også ressourcepersoner, der er personale udvalgt til at drive programmerne på de enkelte skoler, oplever at programmet er relevant, og at de med programmet har fået nye metoder og værktøjer, de kan bruge i deres arbejde. Ressourcepersonerne har dog en lidt større bekymring end skolelederne for, hvorvidt undervisningen kan omsættes til praksis og forankres på skolerne – det handler især om, hvorvidt der er den nødvendige tid.

Evalueringen viser også, at lærere og pædagoger, der har gjort sig praktiske erfaringer med programmets metoder og værktøjer, i højere grad vil anbefale Skolestyrken end de, der ingen erfaringer har. Interviews med lærere på en af skolerne med størst erfaringsgrundlag vidner om udbredt tilfredshed med Skolestyrkens program.

”Jeg vil sige, at vi fandt ret hurtigt ud af, at det var enormt brugbart. Efter vi blev præsenteret for redskaberne, har vi været meget positivt indstillet i mit team.”

– Lærer

Evalueringen peger også på en række opmærksomhedspunkter, som der kan tages højde for i det videre arbejde med at udbrede Skolestyrken. Evalueringen peger bl.a. på, at Skolestyrken kan opleves som mindre relevant for udskolingen, da der her er stærkt fagligt fokus på at gøre eleverne klar til eksamen. Denne udfordring vil der blive taget højde for i den videre udvikling af programmet. 

Evalueringen af Skolestyrken viser, at programmet særligt har haft følgende positive effekter for skolerne:

• Styrket viden om trivsel og om fællesskabets betydning

Oplevelsen er særlig stærk hos ledelse og ressourcepersoner samt de lærere og pædagoger, der har størst erfaring med Skolestyrkens metoder og værktøjer. Endvidere peger evalueringen på, at det fællesskabsorienterede mobbesyn, der kendetegner programmet, har vundet indpas på flere skoler.

• Styrket kommunikation og samarbejde blandt fagpersoner

Kommunikationen styrkes blandt andet ved, at værktøjerne sikrer, at alle lærere og pædagoger i et team kommer til orde. Desuden skaber værktøjerne øget refleksion omkring trivselsarbejdet, hvilket ligeledes styrker kommunikationen blandt fagpersonalet.

• Øget prioritering og professionalisering af trivselsarbejdet

Oplevelsen hos flere informanter er, at det brede trivselsfremmende arbejde ofte nedprioriteres i en travl skolehverdag. Skolestyrkens forløb og værktøjer sikrer, at trivselsfremme og forebyggelse af mobning kommer højere på dagsordenen, samt at der arbejdes kontinuerligt, struktureret og professionelt med det.

• Et fælles udgangspunkt og en fælles retning for trivselsfremme

Skolestyrken bidrager til at strømline måden, hvorpå trivselsfremme og mobbeproblematikker tilgås. Det sker blandt andet som følge af brugen af værktøjerne til netop trivselsfremme og håndtering af mobning, som sikrer faste rammer og strukturer for arbejdet.

• Styrket fokus på det brede trivselsfremmende arbejde

Skolestyrken har medvirket til konkrete ændringer i trivsels- eller antimobbestrategierne på et flertal af skolerne, ligesom flertallet har implementeret – eller har planer om at implementere – nye tiltag i skolens årshjul med henblik på at skabe en skolekultur med fokus på at forebygge og bekæmpe mobning.

---