Debat: Skolen bør fylde mere i debatten om trivselsanbefalinger

Det er vigtigt at inddrage eleverne, hvis man vil forstå, hvad trivselsproblemerne reelt handler om. Hvis vi kun lægger ’voksenperspektivet’ ned over udfordringer og løsninger, løser vi ingenting, skriver Børns Vilkår, Red Barnet og Mary Fonden.

Af Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden, Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet samt Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Det går den forkerte vej med børn og unges trivsel. Det blev bekræftet, da Trivselskommissionens anbefalinger udkom i forrige uge.

Om man kalder det en krise eller ej, så fjerner det ikke udfordringen med, at der er stigende mistrivsel. Det har længe stået lysende klart, at udviklingen kalder på handling.

Hvis vi som samfund for alvor vil gøre en forskel for alle børn, så er det helt afgørende, at vi retter fokus mod arbejdet med de fællesskaber, børn er en del af i både skoler, daginstitutioner og fritidstilbud – et tema, der ikke fik så meget opmærksomhed i kølvandet på Trivselskommissionens anbefalinger.

For noget af det vigtigste, man kan gøre for at understøtte børns trivsel, er at sikre, at de indgår i trygge og positive fællesskaber, hvor de føler sig accepterede, som de er.

Mary Fonden, Børns Vilkår og Red Barnet står bag det helhedsorienterede skoletrivselsprogram ’Skolestyrken’, og i den forbindelse er vi i løbende i kontakt med forskellige skoler i hele landet.
Det er vores erfaring, at mange skoler tager trivselsopgaven alvorligt – inden for de rammer, de nu engang har til rådighed.

Det står dog også klart, at hvis vi skal udvikle skolen til at være et sted, hvor børns fællesskaber og oplevelse af samhørighed har højeste prioritet, kræver det, at lærere og pædagoger har kompetencer, tid og opbakning til at arbejde helhedsorienteret med elevernes trivsel og fællesskaber. Sidste år svarede 68 procent af lærerne i en undersøgelse, at manglen på ressourcer går ud over elevernes trivsel.

Afgørende at inddrage elevernes perspektiv
Det er et langt sejt træk, hvis vi vil gøre en forskel på den lange bane. Men det betaler sig. Det viser vores erfaring fra praksis med Skolestyrken, som med fordel kunne bredes ud til langt flere skoler.

En nylig evaluering af Skolestyrken viser nemlig, at elever på skoler med Skolestyrken oplever signifikant bedre social trivsel sammenlignet med elever på lignende skoler på blot ét år.
Et af de fire nøgleområder, Skolestyrken har fokus på, er elevernes stemme, fordi vi mener, at det både er børnenes ret at blive hørt, og fordi vi altid bliver klogere, når vi lytter til det, børnene har at sige.

Ofte har børnene en anden indsigt i, hvordan fællesskaberne i klassen og på skolen fungerer, end de voksne har.

Vi har for eksempel mødt indskolingselever, der fortæller, at de er bange for at være bestemte steder på skolen, fordi de frygter, hvad de store elever vil sige til dem eller gøre ved dem. Der er også elever, der har fortalt os om udfordringer med mobning på nettet, som blev taget med ind i det fysiske klassefællesskab.

Det er gode eksempler på, hvorfor det er så vigtigt at inddrage eleverne, hvis man vil forstå, hvad problemerne reelt handler om. Hvis vi kun lægger ’voksenperspektivet’ ned over både udfordringer og løsningsforslag, lukker vi os om os selv og kan blot se til, mens trivslen dykker.

Vi håber, at den debat, Trivselskommissionens anbefalinger har skabt, vil udvikle sig yderligere, så vi i fællesskab får taget den vigtige samtale om den rolle, skoler, daginstitutioner og fritidstilbud spiller, når det gælder børns trivsel og fællesskaber.

Der er så meget mere, der kan gøres, og børnene har brug for, at vi voksne tager opgaven på os.

Debatindlægget blev bragt i Skolemonitor den 14. marts 2025