Kontakt

Kontakt Skolestyrken, hvis du ønsker yderligere information om programmet.

Gå til Kontakt

Alliancen mod mobning
  • Mary Fonden
  • Børns Vilkår
  • Red Barnet

10 gode råd til at styrke trivslen og skabe trygge fællesskaber på tværs af hele skolen

Sådan involverer I alle i skolens trivselsfremmende og fællesskabende arbejde.

Hvordan kommer man i gang med at inddrage hele skolen – både børn og voksne – i det vigtige trivselsarbejde?

Det giver Skolestyrken 10 gode råd til her:

1. Planlæg fælles aktiviteter

Frem trivslen gennem fællesskabende aktiviteter, hvor eleverne inddrages i planlægningen og udformningen af skolestarten. På den måde skabes en følelse af ejerskab og motivation. Planen skal give mulighed for, at alle kan spille ind og opleve at lykkedes.

Forslag til aktiviteter:

  • Fælles projekt med at pynte skolen.
  • Lad eleverne vælge en morgensang i opstartsfasen, hvor hele skolen deltager.
  • Hvis I stadig ikke må samles pga. corona, kan I synge den samme sang ude i alle klasserne og evt. filme det, så I kan dele oplevelsen med hinanden. Måske kan man også godt fornemme gennem væggene, at hele skolen synger?

2. Arbejd målrettet med trygge fællesskaber

Skab trygge fællesskaber, og hav blik for, om alle elever føler sig som en del af et vigtigt fællesskab. Fx ved at skabe relationer på tværs af overgange – særligt mellem de store og små elever.

Ofte er de små bange for de store. Hvis I har venskabsklasser på skolen, er det omkring skolestart oplagt at aktivere dem. Venskabsklasserne kan både være en del af trivselsarbejdet, men kan også bruges aktivt til undervisning. Fx ved at de ældre elever underviser de yngre, eller at de yngre elever laver opvisninger/udstillinger for de ældre.

I kan også blande eleverne på de forskellige grundtrin og dele dem ind i hold efter aktiviteter. Vær opmærksomme på elever, der er alene eller giver udtryk for at føle sig ensomme.

3. Brug alle skolens miljøer i frikvartererne

Hvordan sikrer I, at frikvartererne er trygge for alle?

I har sikkert allerede lavet et skema for gårdvagter i frikvartererne. Overvej at tænke alle skolens forskellige miljøer med, når børnene trænger til en pause. Ude, inde, legestativer, boldbane, stillezone m.m. Flere af skolens områder passer bedre til bestemte hold, klasser eller trin.

Det kan være en fordel at lave legegrupper i indskolingstrinnet samt frikvarters- og pausegrupper til mellemtrinnet og op.

Husk, at der skal være et passende antal voksne til frikvarterer og pauser.

4. Hav fokus på de mange overgange i hverdagen

Elever oplever mange informationer og skift i løbet af en dag, en uge et skoleår. Vær opmærksom på tidspunkter, hvor der sker noget nyt, da det kan skabe usikkerhed: Start og slut på dagen, overgangen mellem timer og frikvarterer, fra skole til fritidsinstitutioner, lokaleskift, klassesammenlægning og lærer/pædagogskift.

5. Brug undervisningen til at skabe trivsel

Brug undervisningen til at skabe trivsel og fællesskaber. Planlæg jeres undervisning, så den skaber engagement og fællesskab for klassen.

Vær opmærksom på, hvordan du kan sikre værdig deltagelse, for alle elever i din undervisning.

6. Inddrag forældrene i trivselsarbejdet

Forældre er vigtige medspillere i elevernes sociale trivsel.

Sæt klassens trivsel på dagsordenen til årets første forældremøder, og sørg for at facilitere en dialog med forældrene, hvor de kan bidrage med deres perspektiver på en tryg og ligeværdig måde.

Husk, at det er jer som skole, der sætter rammerne for dialogen.

7. Involvér elevrådet

Involvér elevrådet i trivselsarbejdet, så eleverne får en følelse af medbestemmelse og ansvar.

Lad dem evt. iværksætte en kampagne med tiltag, der fremmer trygge fællesskaber. Elevrådet kan inddrage klasserne i aktivt at bidrage til processen.

Sørg for, at skolens elevrådsansvarlige støtter eleverne i deres proces og sikrer, at elevernes stemme bliver hørt på skolen.

8. Sæt fokus på trivsel i personalegruppen

Sæt fokus på trivsel på personalemøderne. Elevernes trivsel er ofte en afspejling af personalets sammenhold, engagement og glæde.

9. Hav et særligt blik for udsatte elever

Få øje på elever i udsatte positioner: Brug fx teammøderne til at få skabt et netværk og en handleplan for de elever, som I oplever er særligt udsatte – både socialt og fagligt.

10. Se fremad

Efter ferier kigger man ofte tilbage og spørger eleverne: Hvad lavede du i ferien? I stedet bør I se fremad.

Spørg eleverne, hvad de glæder sig til eller bed dem finde frem til en række mål, de kan arbejde med i grupper. Her tænker vi ikke kun faglige mål, men fællesskabende og trivselsfremmende mål, der styrker både klassen og det enkelte barn.

Lav øvelser med eleverne om, hvad de ønsker og forventer af en god undervisning, et godt skoleår og et godt klassefællesskab.

Lyt til eleverne og sørg for, at de får medindflydelse og føler sig som vigtige aktører i skolens dagligdag.

God fornøjelse!

Få nyheder fra Skolestyrken

Vi er i gang med at implementere Skolestyrken landet over. Vi glæder os til at fortælle om resultaterne og til at inspirere jer til at være med fra 2021.

Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og bliv inviteret med, når vi er klar til at tage flere skoler og kommuner med i Skolestyrken.

Du kan altid afmelde dig igen.