
Står I med en konkret mobbesag, der er svær at få hånd om?
Det kan være svært at få greb om, hvad der sker, når man får mistanke om, at der finder mobning eller mobbelignende situationer sted i en børnegruppe. Der er sjældent to mobbesager, der er ens, og mobning sker ofte, når vi voksne ikke ser det. Samtidig kan der være mange ofte modsatrettede perspektiver i sagerne. Både fra eleverne, forældrene og ens kolleger. Alt det gør, at det kan være svært at få overblik over situationen. Og så kan det være brugbart at få udefrakommende hjælp til at håndtere mobning.
Med Skolestyrkens mobbehåndteringsforløb får jeres team en tydelig, faciliteret proces, der hjælper jer fra første bekymring til konkrete forandringer i elevernes fællesskaber. Og så sikrer I, at I handler på situationen, sådan som undervisningsmiljøloven foreskriver.
Hvad er et mobbehåndteringsforløb, og hvad koster det?
Forløbet består af en forsamtale og tre besøg på skolen, hvor teamet omkring klassen og en repræsentant for ledelsen skal deltage. Hvis I allerede er i gang med et Skolestyrken-forløb, kan en af jeres ressourcepersoner også deltage.
Mobbehåndteringsforløbet koster 16.300 kr. plus moms.
Bemærk: Hvis din skole er med i Skolestyrken, har I selv adgang til mobbehåndteringsværktøjet, og skolens ressourcepersoner er uddannede i at facilitere mobbehåndteringsforløb på skolen.
Undervisningsmiljø-loven
Ifølge undervisningsmiljøloven skal en skoles ledelse udarbejde en handlingsplan senest ti arbejdsdage efter, at en skole konstaterer problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende.
Sådan foregår et mobbehåndteringsforløb
-
Forsamtale: Indblik i den konkrete mobbesag
Her aftaler vi rammerne for forløbet, og I sætter uddannelseskonsulenten ind i den konkrete mobbesag. Det kan foregå over telefonen og vil typisk være med skolens ledelse. Det er forskelligt fra skole til skole, hvor længe mødet varer, men det vil typisk være 20-30 minutter. -
Første møde: Undersøgelse og kortlægning af den konkrete mobbesag
Første møde består af en undersøgende fase, som uddannelseskonsulenten faciliterer processen med teamet med udgangspunkt i mobbehåndteringsværktøjet. Målet er at sikre, at situationen bliver undersøgt og grundigt belyst, inden teamet planlægger tiltag. Mødet varer 2 timer.
Forberedelse til dette møde: Ca. 30 minutter. Teamet skal se film og udarbejde en beskrivelse af situationen.
-
Andet møde: Planlægning af konkrete tiltag
Andet møde er planlægningsfasen. Her guider uddannelseskonsulenten teamet til at udtænke tiltag og planlægge dem. Ligger 8-9 dage efter første del og varer 2 timer.
Forberedelse til dette møde varierer alt efter, hvad teamet vælger at undersøge nærmere. Det er typisk tidskrævende.
-
Tredje møde: Plan for videre proces
Uddannelseskonsulenten og temaet følger op på tiltag og udarbejder en plan for den videre proces. Ligger ca. 1 måned efter andet besøg og varer 2 timer.
Forberedelse til dette møde varierer alt efter, hvilke tiltag teamet vælger at sætte i værk på andet møde.
Book et mobbehåndteringsforløb
Kontakt Skolestyrken på hej@skolestyrken.dk, for mere information og for at booke et forløb.
Du kan også udfylde formularen herunder.
Vi bygger på mange års erfaring
Skolestyrken står på skuldrene af de tre organisationers mangeårige arbejde for børns trivsel, blandt andet:
- Fri for Mobberi: Mary Fondens og Red Barnets fælles antimobbeprogram, der har fokus på forebyggelse af mobning i vuggestue/dagpleje, børnehave og indskoling.
- DropMob: Red Barnets initiativ, der skal støtte skoler i at udarbejde antimobbestrategier samt en lang række trivselsfremmende indsatser, der er en hjælp til at bekæmpe mobning i skoler, sportsklubber og på internettet.
- BørneTelefonen og HØRT hos Børns Vilkårs samt en lang række trivselsfremmende indsatser henvendt til skolelever, lærere og forældre.
Nyhedsbrev
Skriv dig op til vores nyhedsbrev og få information og nyheder om Skolestyrken direkte i din indbakke.


